Julefest 2024

Varme og hygge trods kulde og kaos🎄

Sidste års julefest løb af stablen på selveste Black Friday, hvilket gav lidt ekstra spænding i form af trafikkaos. Det lykkedes heldigvis de fleste at finde frem i god behold. Og traditionen tro startede aftenen med et bestyrelsesmøde, og en udnævnelse af Louise Cirkeline Petersen til Æresmedlem, inden festlighederne for alvor gik i gang.

Der blev serveret klassisk dansk julemad med alt hvad hjertet kan begære – dog med et uventet tvist: Ovnen besluttede sig desværre for at tage ferie, så maden blev serveret en smule kold. Men det lod heldigvis ikke til at tage modet fra nogen.

Efter middagen blev stemningen løftet med fællessang, hvor et par gode gamle julesange blev sunget med varme og entusiasme. Og så var det tid til pakkespil – en af aftenens absolutte højdepunkter! Der var kamp til stregen om de mest eftertragtede pakker. Ikke alle gik hjem med lige meget held, men grinene rungede og konkurrencen blev taget med godt humør.

Alt i alt en hyggelig aften, hvor smĂĄ bump pĂĄ vejen kun bidrog til de gode minder. Tak til alle der deltog og gjorde det til en dejlig julefest.

Vi glæder os allerede til Julefest 2025!


Udgivet

i

af