Anne Stecher fik ideen til at danne en socialøkonomisk virksomhed igennem hendes mangeårige virke som jobkonsulent. Hendes ide var at virksomheden fortrinsvis skulle ansætte fleks-og skånejobbere, sælge serviceydelser ved at tage udgangspunkt i den enkelte ansattes kompetencer og ressourcer og leje dem ud på timebasis. Med den nye reform i 2013 syntes dette nu realiserbart. Klik her for at læse mere om Socialøkonomi.
Langsomt modendes ideen og i maj 2014 blev foreningen SØ Randers dannet i samarbejde med to andre fleksjobbere. Ideen med at danne en forening for at starte en virksomhed op, lyder måske underligt, men ideen var, at foreningen skulle være behjælpelig med at danne netværk og med at søge kapital til opstarten. Desuden skulle der bruges kræfter på at undersøge om der egentlig var idegrundlag for en sådan virksomhed, findes samarbejdspartnere og kunder, og så var det selvfølge også vigtigt at få spredt det gode budskab i medierne.
Så i forenings regi blev der udarbejdet flyers, lavet forretningsplan, sendt pressemeddelelser ud og hvervet medlemmer. SØ Randers – her efter vi - deltog i en konkurrence udskrevet af Det lokale Beskæftigelsesråd, hvor vi sørme vandt prisen for Bedste Socialøkonomiske ide, hvilket generede mere omtale og flere medlemmer.
I kampen for at skaffe viden og midler besluttede vi at søge Den Sociale Kapitalfond og kom igennem første og andet nåleøje. Vi blev inviteret til bootkamp i København og arbejdede intensivt på vores forretningskoncept og fik udarbejdet et spørgeskema til virksomhederne for at sikre os, at der var interesse for vores koncept. Vi fik en fantastisk positiv respons fra de virksomheder, vi henvendte os til, hvilket selvfølgelig gav yderligere blod på tanden. Af de 80, der havde søgt fonden, endte vi blandt de sidste 9, men vi var desværre blandt de sidste 4, der blev udvalgt.
Så i jagten på finansiering af vores virksomhed søgte vi alle de puljer og fonde, vi hen ad vejen blev opmærksomme på. Dog uden held, for vi modtog det ene afslag efter det andet. Enten fordi vi ikke var at betragte som et humanitært/socialt projekt, eller også så var det, fordi vores virksomhed ikke var interessant for investorer. Vores overskud skal nemlig føres tilbage til virksomheden for at skabe flere og bedre arbejdspladser for borgere med nedsat arbejdsevne.
Derfor arbejdede vi videre. Vi fik etableret et netværk af frivillige, fik 150 medlemmer og skabte kontakt til et utal af samarbejdspartnere. Samtidig med var Anne i tæt kontakt med Randers Jobcenter. I maj/juni holdt hun flere oplæg for jobklubbens medlemmer, hvor hun berettede om ideerne bag SØ Randers og inviterede medlemmerne til at melde sig under fanerne.
Og en dag i sommeren 2015 blev Anne kontaktet af Kim Blach Pedersen fra Randers Bo- og Erhvervstræning, RBE, som havde hørt om vores projekt. RBE havde selv overvejet at starte deres egen socialøkonomiske virksomhed op, og var interesserede i et samarbejde. Det resulterede i, at SE Randers, endelig blev født. Arbejdet gik for alvor i gang primo december.
Derefter arbejdede Anne som daglig leder i Iværksætterhuset WorkInn – det gamle Frankies Motorcykler, og der er allerede ansat en stor håndfuld fleksjobbere. Sammen med Randers Bo- og Erhvervstræning, praktikanter, frivillige og Jobcenteret arbejdede hun utrætteligt på at få styr på tekniske udfordringer, lave aftaler med nye kunder, interviewe interesserede fleksjobbere, holde ansættelsessamtaler og personalemøder, diskutere strategier og meget, meget mere.
Samarbejdet med Randers Bo-og Erhvervstræning ophørte imidlertid i 2016. Anne og hendes mand, blev enige om, at nu var tiden inde til at starte deres egen socialøkonomiske virksomhed op, og FlexVirk IVS så dagens lys.
SØ Randers er i dag omdannet til både at være støtteforening og personaleforening for de kommende og nuværende ansatte.
Målet for 2016 er 30 ansatte i forskellige brancher og med forskellige opgaver.
