Sommerfesten fandt sted fredag 27. juni 2025 kl. 18 i lokalerne på Messingvej 44. Aftenen startede med generalforsamling allerede kl. 17. Vi havde også tilbudt vores ansatte at være med online på skype😊 Anne præsenterede formandsberetning, som også omhandlede det forgange år og tanker for fremtiden. Susanne præsenterede regnskabet. Pia gik ud af bestyrelsen, da hun har fået andet arbejde. Vi takkede Pia for hendes indsats.
Efter generalforsamlingen kom en lækker Hapser-menu på bordet. En alsidig menu, så der var noget for enhver smag. Der var dog også lavet lidt vegetarisk mad som supplement.
Efter middagen, da alle var mætte, spillede vi ”Hitster”. Sjov musik quiz, hvor vi både lyttede, gættede årstal, sang og dansede lidt stoledans. Det var underholdende og førte også historier med sig fra deltagerne. Alle deltog aktivt og hyggede sig. Efterfølgende var der kaffe/the + chokolade + chips, mens andre drikkevarer var for egen regning.
Det blev en dejlig aften med masser af fællesskab, snak og latter.




